-
FAKTA: DSV er gået fra ni vognmænd til snart 147.000 ansatte
ソース: BDK Finans / 02 10 2024 09:32:53 America/New_York
Efter en langstrakt budkrig om at få lov at købe tyske DB Schenker blev det DSV, der trak sig sejrrigt ud. Onsdag har DSV bekræftet, at bestyrelsen i det statsejede Deutsche Bahn har godkendt købet. DSV betaler i alt 107 milliarder kroner for det tyske selskab. Købet er dog endnu betinget af myndighedernes godkendelse, lyder det. Det er langt fra første gang, DSV køber et andet selskab. Faktisk har det danske logistikselskab specialiseret sig i opkøb og er på den måde vokset fra en gruppe vognmænd til at være markedsførende på sit felt. Læs her om selskabets udvikling: * DSV står for De Sammensluttede Vognmænd. * Der fragtes både varer til lands, til vands og i luften. Derudover råder selskabet over flere millioner kvadratmeter lagerplads. * Selskabet blev grundlagt i 1976 af ni selvstændige vognmænd. * Siden er det vokset til en global transportvirksomhed. * Det er sket gennem en lang række store opkøb. * I 2019 foretog DSV eksempelvis opkøbet af schweiziske Panalpina for omkring 37 milliarder kroner. * Nu er endnu et kapital føjet til med købet af tyske Schenker for næsten det tredobbelte beløb. * DSV's omsætning lød i 2013 på 45,7 milliarder kroner. * Ti år senere var den - hvis man inkluderer Schenkers - på omkring 293 milliarder kroner. * DSV har omkring af 75.000 ansatte i over 80 forskellige lande. Lagt sammen med Schenker kommer selskabet til at råde over 147.000 ansatte i over 90 lande. * DSV er delt op i divisionerne Road, Air & Sea og Solutions. Sidstnævnte driver store logistikcentre. * Det største forretningsben var sidste år lufttransport. Omsætningen lød her på 50,6 milliarder kroner. * Søfragten omsatte for 42,4 milliarder kroner, mens vejtransporten løb op i et omsætning på 38,2 milliarder kroner. * DSV er til stede med egne lokationer på seks kontinenter - Europa, Nord- og Sydamerika, Asien, Mellemøsten, Afrika og Australien. * Selskabet har hovedsæde i Hedehusene på Sjælland. Kilde: DSV. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/fakta-dsv-er-gaaet-fra-ni-vognmaend-til-snart-147000-ansatte